Indbrudstyv taget på fersk gerning i Næstved

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Næstved: Et vidne hørte sent onsdag aften et brag og opdagede, at en facaderude til forretningen Golden Bodycare i Østergade i Næstved var blevet smadret.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Inde i butikken kunne vidnet se en skikkelse gå rundt og ringede derfor til politiet, som hurtigt sendte en patrulje mod stedet.




Da patruljen ankom til adressen få minutter senere, var indbrudstyve netop lige kravlet ud af den smadrede rude og kunne derfor pågribes på stedet.

Det var en 37-årig polsk mand, som havde stjålet forskellige cremer til en værdi af mere end 7.000 kroner.

Den 37-årige blev anholdt klokken 0.01 og taget med til politistationen i Næstved, hvor han i løbet af torsdagen er blevet afhørt i sagen.

/112news/




Denne artikel er set5859gange.