Mulig børnelokker i hvid bil fængslet: Politiet undersøger forbindelse med 20-30 andre sager
En mand i en hvid kassebil har gennem den seneste tid skabt utryghed blandt borgerne i flere byer i det midtsjællandske, da han ved flere lejligheder har lokket børn med slik, pokemon kort mv., som senest gik ud over en kun 10-årig dreng, som blev forsøgt hevet ind i bilen.
Politiet kunne så igår efter længere tids efterforskning af sagen, slå til mod en adresse i Roskilde, hvor de klokken 9.20 efter en ransagning af adressen anholdte en 49-årig mand, som politiet mener har forbindelse til sagerne.
Den 49-årige blev sigtet for forsøg på blufærdighedskrænkelse, samt for overtrædelse af våbenloven og blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 16. februar, mens politiet efterforsker sagen.
Politiet er nu igang med at undersøge om der skulle være en sammenhæng mellem manden i den hvide bil, og de omkring 20-30 andre lignende sager om forsøg på børnelokkeri og blufærdighedskrænkelse, hvor en detalje går igen, nemlig at henvendelserne går på en mand i en hvid bil.
Også i sagen om Emilie Meng, der efter at have været forsvundet i knap 6 måneder, blev fundet dræbt i en sø ved den midtsjællandske by Borup, hvor der den nat hun forsvandt også blev spottet en hvid kassebil flere steder i Korsør, og det er naturligvis noget politiet også kigger nærmere på.
– Det er i sagens natur noget, vi kigger på, når der er et sammenfald med den hvide bil. Men jeg vil gerne slå fast, at der ikke er noget, der indikerer, at det er den samme bil. Men vi kigger på det, da bilen er set i det midtsjællandske, og det var her Emilie Meng blev fundet, siger Bjørke Kierkegaard fra Midt og Vestsjællands Politi til BT.
Med mindre der dukker noget afgørende op i sagen, har politiet foreløbig ikke yderligere kommentarer til sagen, eller om hvad der ligger til grund for varetægtsfængslingen, da grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.
/112news/
Denne artikel er set7426gange.