Motorcyklist kørte 205 km/t hvor det tilladte var 60 km/t

Foto. Midt og Vestsjællands Politi.

Foto. Midt og Vestsjællands Politi.

Næstved: Politiet foretog tirsdag klokken 17.38 en automatisk færdselskontrol på Vordingborgvej i udkanten af Næstved, hvor den tilladte fartgrænse er 60 km/t.

Det overholdt de fleste billister dog også, men ud af de 628 billister der blev kontrolleret, var der 38, som kørte for hurtigt.

To af dem står nu til et klip i kørekortet, men så var der desværre også en enkelt motorcyklist, der måske troede, at kører man hurtigt nok, så kan fotovognen ikke nå at knipse et billede.

Den gik dog ikke og motorcyklisten blev derfor målt til hele 205 km/t.

I lignende sager plejer føreren ofte at få en temmelig stor bøde i omegnen af 10.000 kr. og formentlig en ubetinget frakendelse af kørekortet i et halvt år.

/Døgnrapporten/




Denne artikel er set4128gange.