Mand sigtet for voldtægt mod en 9-årige pige: samme mand er også sigtet i Emilie Meng-sagen

Mand sigtet for voldtægt mod en 9-årige pige: samme mand er også sigtet i Emilie Meng-sagen

Arkiv foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Den 34-årige mand, som er sigtet og varetægtsfængslet i fire uger for fuldbyrdet voldtægt og frihedsberøvelse af en kun 9-årige pige, er den samme person, som tidligere har været anholdt og stadig er sigtet for drabet på den 17-årige Emilie Meng fra Korsør.

Emilie Meng forsvandt natten til den 10. juli 2016, kort tid efter hun var ankommet til Korsør Station. Halvanden måned efter hendes forsvinden blev den 34-årige mand, som på daværende tidspunkt var lastbilchauffør, anholdt og sigtet for drabet.




– Politiet har ikke frafaldet sigtelsen mod min klient i forbindelse med Emilie Meng-sagen. Men det forventer jeg sker. Der er jo ingen forældelsesfrist i drabssager, så politiet kan opretholde sigtelsen. Men det er min klare forventning, at den vil blive frafaldet, fortæller advokaten til B.T.

Den 34-årige blev løsladt uden at blive stillet for en dommer, da politiet konstaterede, at mandens køretøjs navigation viste, at han ikke havde været i Korsør den pågældende nat, hvor Emilie Meng forsvandt.




Manden blev tidligere idømt en årelang fængselsstraf for som 23-årig at have voldtaget en 12-årig pige, da hun var ude at lufte sin hund i området ved Sostrup Slot på Djursland.

Efterforskningslederen i Emilie Meng-sagen, vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, vil ikke forholde sig til personsammenfaldet i de to sager. Han vil heller ikke oplyse, om sigtelsen mod den pågældende er opretholdt, skriver B.T.




Den 34-årige nægter sig skyldig i sigtelsen for fuldbyrdet voldtægt og frihedsberøvelse af den 9-årige pige fra Vinderup i Vestjylland.

/112news/




Denne artikel er set19310gange.