Mand i hvid kassebil forsøgte at hive 10-årig dreng ind i bilen
Politiet fik tirsdag aften klokken 18.05 en anmeldelse fra en familie om, at en ukendt mand i en hvid kassebil, havde forsøgt at trække deres kun 10-årige søn ind i bilen i Viby ved Roskilde.
Episoden skete da den 10-årige dreng var på vej hjem ad Parkvej, da en hvid kassebil pludselig kørte op på siden af ham, hvor føreren af bilen forsøgte at hive drengen ind i bilen, men drengen skreg op og slog fra sig, og fik på den måde revet sig løs, hvorefter han løb hjem til sin familie, der straks tilkaldte politiet.
Manden beskrives som:
- Mand og mørk i huden.
- Ca. 175 cm høj.
- Almindelig af bygning.
- Mørkt brunt glat hår.
Han var iført sort jakke og sorte bukser med lommer på siden, samt sorte læderhandsker og sorte sko, ligesom han havde en hvid hockeymaske for ansigtet.
Bilen han kørte i beskrives som, muligt en Renault Kangaroo eller ”transporter”, og muligvis med udenlandske nummerplader og to sorte streger på siden af bilen.
Politiet forsøgte efter anmeldelsen at finde frem til køretøjet i nærområdet, men det lykkedes dog ikke nogen af politiets patruljer at finde frem til bilen eller føreren.
Flere sager af samme art
Klokken 18.55 fik politiet dog endnu en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på Uglevænget i Lille Skensved ved Køge, hvor en kun 11-årig dreng ved 16.30, havde observeret en ældre hvid Renault varebil uden reklamer på siden og formentlig på størrelse med en model Traffic, som havde passeret langsomt forbi drengen på en underlig måde.
Bilen kørte meget langsomt forbi drengen, mens føreren, der var alene i bilen, havde kigget sig underligt omkring, men dog uden at have foretaget sig yderligere, men familien havde dog alligevel valgt at informere politiet om hendelsen, som de fandt mistænkelig.
Politiet kan ikke svare på, om der skulle være en sammenhæng mellem de to hændelser fra henholdsvis Viby og Lille-Skensved, men det indgår naturligvis i efterforskningen i lighed med efterforskningen af andre sager, der ligner de to ovennævnte fra Jyllinge, Hvalsø og Kirke-Hyllinge.
Det er alle sager, som politiet tager meget alvorligt, og vi håber, at vi på et tidspunkt får et gennembrud i efterforskningen, det oplyser Midt og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Politiet vil rigtig gerne høre fra personer som har set den hvide kassebil i de nævnte områder, eller hvis man ligger inde med andre oplysninger som kunne have relevans i sagerne. Politiet sidder klar ved telefonerne på tlf. 114.
/112news/
Denne artikel er set4028gange.