Kvinde måtte klippes fri efter voldsomt færdselsuheld i Korsør

Arkiv foto. Lasse Antonsen - LA-Pressefoto.

Arkiv foto. Lasse Antonsen – LA-Pressefoto.

Korsør: Alarmcentralen modtog tidligt søndag morgen en melding om et alvorligt færdselsuheld på Kjærsvej i Korsør.

Ulykken skete ved Helenevej, hvor føreren af en bil med to kvinder, af uforklarlige årsager mistede herredømmet over bilen, som derved ramte en parkeret bil.

Efter uheldet måtte den ene kvinde skæres fri af bilen, inden de begge blev kørt til behandling på sygehuset, men begge skulle være sluppet fra ulykken med mindre skader, det oplyser vagtchef Jesper Lovmand fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk

Det kan formentlig være det glatte føre som var skyld i ulykken, men politiet har rutinemæssigt udtaget en blodprøve, for at fastslå om føreren var påvirket da uheldet skete.

/112news/




Denne artikel er set6580gange.