Københavns Politi søger to mistænkte til 6 røverier
Københavns Politi søger to mistænkte til 6 røverier
København: Københavns Politi søger to mistænkte til 6 røverier af særlig farlig karakter begået indenfor de sidste 14 dage.
Den ene mistænkte er identificeret som værende Troels Lee Dreslet.
Røverier
– Kiosk, Østerbrogade, København Ø, torsdag d. 9. november kl. 22.45, hvor mistænkte foreviste en pistol og truede ekspedienten med den.
– Dagligvarebutik, Nørre Farimagsgade, København K, fredag d. 10. november kl. 22.04, hvor mistænkte truede med at skyde ekspedienten.
– Dagligvarebutik, Tuborgvej, København NV, søndag d. 12. november kl. 20.07, hvor mistænkte truede med at skyde ekspedienten.
– Dagligvarebutik, Æbeløgade, København Ø, onsdag d. 15. november kl. 21.10, hvor mistænkte truede med at skyde ekspedienten.
– Dagligvarebutik, Tuborgvej, København NV, fredag d. 17. november kl. 21.04, hvor mistænkte truede med at skyde ekspedienten.
– Dagligvarebutik, Nørrebrogade, København N, søndag d. 19. november kl. 21.45, hvor mistænkte truede med at skyde ekspedienten.
Udbyttet har i alle tilfælde været cigaretter og kontanter.
De to mistænkte signaliseres som:
A. Mand, Troels Lee Dreslet, asiatisk af udseende, ”misbrugstype”, 33 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, sort kort hår, sort sporadisk skægvækst. Talte engelsk ved røverierne, men taler også dansk. har under alle røverierne været iklædt; sort dunjakke af mærket ”Peak Performance” påskrevet på venstre bryst samt optrukket grå hættetrøje og lyse kondisko. Han kan have skiftet til en mørkegrå jakke af mærket ”Everest”.
B. Kvinde, skandinavisk af udseende, ”misbrugstype”, 25-30 år, 160-165 cm høj, spinkel af bygning, langt blondt hår, modermærke på venstre kind. Har under to røverier været iklædt lang optrukket ”parka jakke” med pelskrave.
Politiet henleder opmærksomheden på, at Troels Lee Dreslet formodes, at opholde sig på enten Østerbro, Nørrebro eller København NV.
Mistænkte A Mistænkte B
Politiet ønsker hjælp til oplysninger, herunder opholdssteder de seneste 14 dage, der kan føre til anholdelse af de mistænkte.
Politiet søger ikke vidner til røverierne, da disse er udfundet.
Henvendelser i sagen bedes rettet til Københavns Politi på tlf. 114.
Troels Lee Dreslet vurderes farlig og muligvis bevæbnet og politiet anmoder om, at man ikke tager kontakt, men i stedet ringer 112.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set3409gange.