Knallert kørte over i modsatte vejbane og ramte en bil

« af 18 »

Torsdag eftermiddag klokken 13.22 skete der et færdselsuheld på Holbækvej mellem Dianalund og Stenlille, hvor en knallert pludselig kørte over i modsatte vejbane, hvor den ramte en bil.

Knallerten blev slemt skadet ved ulykken, og føreren – en 41-årig mand – blev med ambulance kørt til sygehuset, hvor han fortsat er indlagt for de skader han pådrog sig ved ulykken, men skulle dog ikke være kommet alvorligt tilskade, lyder meldingen sent torsdag aften.




Hvorfor knallertføreren pludselig kørte over i den modsatte vejbane vides ikke, men politiet har dog en stærk formodning om, at føreren var alkoholpåvirket.

– Vi har en mistanke om, at føreren af knallerten havde drukket, og vi har derfor rutinemæssigt udtaget en blodprøve, som nu skal vise om føreren var beruset da ulykken skete, det siger vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk




Føreren af bilen slap fra uheldet med skrækken, men bilen mistede dog det ene dæk, og kunne derfor ikke køre fra stedet.

/112news/




Denne artikel er set11553gange.