Indvielse af gavlmaleri og skulptur på Solens Plads i Korsør
Indvielse af gavlmaleri og skulptur på Solens Plads i Korsør
Korsør: Med fest og farver blev det nye gavlmaleri og en skulptur, begge skænket af Stig Hansens fond, indviet på Solens Plads i Korsør.
Et længe tiltrængt intiativ med lidt glade farver i bymidten så lørdag dagens lys, i form af bykunst på Solens Plads.
Det er bestyrelsen i Stig Hansens Fond der står bag ideen om et gavlmaleri. Maleriet afspejler både nyt og gammelt i Korsørs historie, samt et træ i de fire årstider.
Lørdag eftermiddag var der således inviteret til indvielse af det fine vægmaleri på gavlen i Havnegade. Men også af skulpturen, som er opsat på Solens Plads.
Under indvielsen kunne de fremmødte borgere, opleve taler af bestyrelsesformand Flemming Erichsen og næstformand Anders Nielsen fra Stig Hamsens Fond.
De to herrer fortalte om historien bag fonden, og om hvor midlerne kom fra, ligesom hvordan de blev brugt på kunst i Korsørs bymidte.
Efter åbningstalen af Bestyrelsen i Fonden, gik kunstneren bag maleriet Frederik Hesseldahl på scenen.
Vægmaleri tog fem dage at male
Her fortalte han om det store arbejde der havde været i projektet med vægmaleriet.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Udover forberedelser og udvælgelse af det rigtige motiv. Så havde han sammen med en makker formået, at male maleriet på kun 5 dage.
Stig Hansens Fond som står bag, består af 5 millioner kroner, som kommunen arvede efter kontor fuldmægtig Stig Hansen.
I testamentet står der skrevet, at formuen på 5 millioner kroner, må og skal bruges til kultur og kunst i Korsør.
Fonden har allerede skænket flere kunstværker til byen, som er opsat i Havnegade ved Føtex, samt på pladsen ved Rådhuset.
Den lokale Lions Klub stod for at dele øl, vin, vand, kage og popcorn ud til de fremmødte, til toner af “Vi Maler Byen Rød”, fremført af Mucical Foreningen Storebæltstod.
Skulptur af solur blev også indviet
Udover det imponerende vægmaleri, blev også et solur med udkik til Nordstjernen invidet, under taler fra kunstneren Benny Fosberg.
Det er samme kunstner, som blandt andet også står bag kunsten i flere af Korsørs rundkørsler.
Skulpturen der forestiller et solur, er blevet opsat i det ene hjørne af Solens Plads, hvor den står på et fundament.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Godt 100 mennesker lagde vejen forbi indvielsen, trods vejrguderne ikke var med arrangøren. Da indvielsen startede, silede regnen nemlig ned fra en mørkegrå himmel.
De fremmødte nød dog alligevel underholdningen og de nye kunstværker, der nu skal præge bymidten i Korsør.
Samlet har de to nye kunstværker kostet 800.000 kroner, som er betalt af fonden. Derved har det ikke kostet kommunen eller borgerne en krone.
Gavlmaleri er i øvrigt lavet efter aftale med ejeren af ejendommen Havnegade 7, som er privat ejet. Det oplyste næstformanden for fonden i åbningstalen.
/112news/
Denne artikel er set542gange.