Fuld og påvirket billist stak af fra færdselsuheld

Arkiv foto. Lasse Antonsen - LA-Pressefoto.

Arkiv foto. Lasse Antonsen – LA-Pressefoto.

Slagelse: Torsdag klokken 17.33 kørte en 46-årig mand op bag i en anden bil, der holdt og ventede på, at den forankørende skulle svinge ud på Kalundborgvej i krydset ved Slagstrupvej i Slagelse.

Umiddelbart standsede den 46-årig op efter sammenstødet, men da han blev opmærksom på, at politiet var blevet tilkaldt, valgte han i stedet at køre derfra.




Han blev dog kort efter standset i Slagelse by, hvor han blev alkometertestet til temmelig meget over det tilladte.

Manden, der er fra Slagelse, blev sigtet for spirituskørsel, samt for at køre i påvirket tilstand, og desuden blev hans bil beslaglagt og kørekortet inddraget på stedet, grundet den høje promille.

/Døgnrapporten – Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi/




Denne artikel er set5376gange.