Fuld mand i fejemaskine nedlagde vejskilt på Vestmotorvejen

Privat foto.

Privat foto.

Tirsdag aften klokken 23.17 fik politiet en anmeldelse om, at en lastbil, der var indrettet som fejemaskine, var kørt ind i et vejskilt ved frakørslen til Vemmelev på Vestmotorvejen.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

En patrulje kørte til stedet og her fandt betjentene ganske rigtigt lastbilen, som havde mistet et forhjul ved sammenstødet med skiltet.




Føreren af lastbilen var en 49-årig mand fra Tørring og en rutinemæssig alkometertest afslørede, at den 49-årige havde en promille, der var et pænt stykke over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

På grund af promillens størrelse blev den 49-åriges kørekort inddraget på stedet.

/112news/




Denne artikel er set5826gange.