Fem retsbygninger i Danmark har været ude for trusler i dag

Fem retsbygninger i Danmark har været ude for trusler i dag

Arkiv foto. Politi.dk

Midt- og Vestsjællands Politi modtog i morges en anmeldelse om, at Retten i Holbæk havde modtaget en trussel rettet mod retsbygningen.




Politiet iværksatte ca klokken 09.10 i samarbejde med retten en evakuering af de ca. 70 personer, der var til stede i retten. De blev alle samlet på parkeringspladsen uden for retsbygningen.

Efter ca. 45 minutter kunne de evakuerede vende retur til retsbygningen, hvorefter det daglige arbejde og retsmøder mv. kunne genoptages.




”Vi tager altid den slags trusler alvorligt, for de skaber naturligvis en bekymring hos de personer, som er til stede i retsbygningen. Efter en konkret vurdering valgte vi kortvarigt at evakuere retten, indtil den modtagne trussel var blevet nærmere undersøgt”, udtaler politiinspektør Jens Børsting, leder af beredskabet i Midt- og Vestsjællands politikreds.

Flere andre retsbygninger i Danmark har også modtaget en trussel i dag.




Det skulle dreje sig om:

Odense retsbygning

Hjørring retsbygning

Aalborg retsbygning

Frederiksberg retsbygning

– Jeg kan bekræfte, at retten har modtaget en trussel, og at vi er dernede. Men vi ved ikke rigtig, hvad det drejer sig om endnu fortæller Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.




Efterforskningen i trusselssagerne er samlet hos Fyns Politi.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set5463gange.