Færdselsuheld spærrede Vestmotorvejen ved Vemmelev

Færdselsuheld spærrede Vestmotorvejen ved Vemmelev

Fotograf. Aleksander Christiansen – 112news.dk / Skadestedsfotograf.dk

Vemmelev: Politi og redning måtte søndag aften rykke ud til Vestmotorvejen, da der var sket et færdselsuheld ved Vemmelev.

Uheldet var sket lige ved afkørsel 40b Vemmelev i retning mod København, hvorved motorvejen var helt spærret.

Politiet ledte derfor trafikken af på afkørslen, hvorfra de kunne køre på motorvejen igen på den anden side af motorvejsbroen.

Noget tyder på uheldet er sket i forbindelse med den kødannelse der blev skabt tidligere på aftenen, da en bil stod i flammer få kilometer længere fremme.

Umiddelbart er ingen kommet alvorligt tilskade ved uheldet, hvor der angiveligt var tale om en bil og en motorcykel som var kørt sammen.

Uheldet resulterede i en del kødannelse på stedet, mens redningsmandskabet arbejdede på at få ryddet kørebanen.

Efter en lille time var der ryddet op på stedet, hvorefter køen blev afviklet.

/112news/

Denne artikel er set567gange.