Færdselsuheld spærrede landevej ved Korsør

Færdselsuheld spærrede landevej ved Korsør

Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Korsør: Et færdselsuheld på Slagelse Landevej i Korsør, resulterede torsdag eftermiddag i, at landevejen måtte spærres for alt trafik.

Uheldet var sket ved indkørslen til Korsør Brandskole i starten af Slagelse Landevej, hvor en mindre varebil var blevet påkørt bagfra.

Ved uheldet blev den ene bil skubbet over i modsatte vognbane, hvorfor det var nødvendigt at spærre hele landevejen for trafik.

LÆS OGSÅ: Voldsomt færdselsuheld på Slagelse Landevej ved Vemmelev

Slagelse Landevej er en af indfaldsvejene til Korsør fra blandt andet Slagelse og Vemmelev, og er derfor meget trafikeret.

Bilister som skulle til og fra Korsør, måtte derfor ud på en længere omvej, mens redningsmandskabet arbejdede på stedet.

Umiddelbart er to personer kommet tilskade ved uheldet, men det tyder dog ikke på at nogen er kommet alvorligt tilskade.

Efter en lille time ankom en autotransport med udrykning til stedet, som hurtigt fik flyttet bilerne fra vejen, som der kunne åbnes op for trafikken igen.

Det er anden gang på et år at der sker et uheld netop i dette vejkryds, men heldigvis er ingen kommet alvorligt tilskade ved nogle af uheldene.

/112news/

Denne artikel er set638gange.