Efterforskningen af det nedgravet spædbarn forsætter
Efterforskningen af det nedgravet spædbarn forsætter
Københavns Vestegns Politi er stadig i gang med de indledende undersøgelser af omstændighederne bag fundet af et dødt spædbarn i Glostrup i går.
Glostrup: Det døde spædbarn der blev fundet nedgravet ved et grønt område ved Brinken af byggearbejdere mandag eftermiddag ved 14-tiden. Siden har politiet været massivt tilstede og foretaget en række forskellige undersøgelser i området, som er afspærret, og vil være det i nogen tid endnu.
Blandt andet har forsvarets ammunitionsrydningstjeneste bistået med afsøgning i de grønne områder.
Politi og retsmedicinere arbejder på at identificere barnet, klarlægge dødsårsagen og afdække omstændighederne omkring nedgravningen. Der blev afholdt ligsyn på stedet mandag aften og foretaget obduktion tirsdag på Retsmedicinsk Institut.
Der er tale om et spædbarn men barnets alder og køn har endnu ikke kunnet fastlægges – det afventer retsmedicinske analyser af obduktionens resultater.
Efterforskningen er stadig på et tidligt tidspunkt, og derfor er det sparsomt, hvad efterforskningslederen kan sige på nuværende tidspunkt:
– Vi mangler stadig resultater af vores undersøgelser, før vi kan frigive flere detaljer. Men jeg kan sige, at vi har sat en omfattende efterforskning i gang for at opklare hændelsesforløbet. Har nogen viden om et forsvundet spædbarn, hører vi gerne fra dem, siger efterforskningsleder Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set8678gange.