Campingvogn udbrændte i kraftig brand på campingplads i Korsør

Campingvogn udbrændte i kraftig brand på campingplads i Korsør

Sådan så det ud da en campingvogn nytårsdag udbrændte totalt i en kraftig brand. Foto. Michael Dex Deleurang Pedersen – 112news.dk

En campingvogn udbrændte totalt nytårsdag i en kraftig brand hos Storebælt Camping på Storebæltsvej i Korsør.

Slagelse Brand og Redning modtog meldingen om branden kl. 16.55 og da de ankom til campingpladsen var campingvognen fuldstændig overtændt.

Der var derfor i første omgang fare for at branden ville sprede sig til de øvrige campingvogne på pladsen, men brandfolkene nåede dog at slukke flammerne inden de fik fat i de andre campingvogne.

Brand i campingvogn hos Storebælt Camping i Korsør.
Flammerne havde godt fat i campingvognene da brandvæsnet nåede frem til stedet. Foto. Michael Dex Deleurang Pedersen – 112news.dk/112video.dk

Beboere i campingvognen blev efterfølgende kørt i ambulance til et tjek på sygehuset for røgforgiftning, men skulle ikke være kommet noget til. Det skriver TV2-Øst.

Hvordan branden er opstået vides ikke, men politiet arbejder ud fra en hypotese om, at det muligvis er fyrværkeri som kan være årsagen. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi overfor TV2-Øst.

Ifølge et opslag på Facebook skulle en familie angiveligt have stået og affyret fyrværkeri i nærheden af campingpladsen kort før branden, men om det er vildfarende fyrværkeri herfra som er årsag til branden, kan dog ikke bekræftes.

Campingvognen udbrændte totalt i branden, som dog blev begrænset til den ene campingvogn på pladsen.

/112news/

Denne artikel er set231gange.