Brud på vandledning: 7000 husstande var uden vand

Korsør: Mandag ved middagstid skete der et brud på en vandledning på Halsskovvej i Korsør som resulterede i, at godt 7000 husstande på Halsskov var uden vand i godt en time.

Det er efter alt at dømme frosten, som har resulteret i bruddet på vandledningen, og det er altså derfor helt normalt på denne årstid.




– Det er meget typisk, at det sker, når temperaturen falder meget. Hele Halsskovsiden har været uden vand i tre kvarter til en time i dag, men vi har lappet hullerne, og alle har vand igen, fortæller Malene Sadowski, der er kommunikationskonsulent i SK Forsyning til TV-Øst.

En af arbejderne på stedet fortalte 112news, at de havde haft godt 6 brud i deres firma i løbet af dagen, så bruddet på Halsskovvej var altså ikke enestående.

/112news/

« af 10 »




Denne artikel er set7827gange.