Brandvæsnet sparkede døren ind og kokken var faldet i dyb søvn på sofaen

Brandvæsnet sparkede døren ind og kokken var faldet i dyb søvn på sofaen

stabil tilstand efter lejlighedsbrand

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Aarhus: En beboer på Langenæs Allé i Aarhus C fik sig sandsynligvis et ordentligt chok i går aftes, da brandmænd sparkede hans dør ind i lejligheden.




En beboer i opgangen anmeldte søndag aften klokken 21.42 en brand i stueetagen. Hun kunne ikke få kontakt til beboeren i lejligheden.

Brandvæsnet rykkede hurtig ud til stedet, og da de nåede frem, så de sig nødsaget til at sparke døren ind.




Her opdagede de hurtigt årsagen til røgudviklingen. Et par bøffer, som var glemt på panden, der var gået ild i med efterfølgende røgudvikling til følge.

Branden var dog begrænset til komfuret. Beboeren i huset lå i dyb søvn og havde hverken bemærket bøffer, brand eller banken på døren.




Ingen kom til skade ved den lille brand.

/Døgnrapport/