Brandvæsnet og politiet blev mødt af stenkast af en gruppe unge mennesker

Brandvæsnet og politiet blev mødt af stenkast af en gruppe unge mennesker

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Herning: Midt- og Vestjyllands Politi blev i nat kl. 01.01 sammen med Herning Brandvæsen kaldt til røg fra flere skraldespande i Lyngens Kvarter, 7400 Herning.

Brandvæsenet blev ved deres ankomst kort efter mødt af en mindre gruppe unge mennesker, der kastede med sten mod dem.




Ved politiets ankomst kort efter blev der ligeledes kastet sten efter politiet.

En enkelt politibetjent og en brandmand blev ramt, heldigvis uden personskade. Både brandbiler og politibiler er blevet ramt af sten.




Gruppen af personer løb herefter fra stedet.

Ved kontakt på en adresse i nærheden, hvor politiet tidligere på aftenen havde mødt en af stenkasterne i forbindelse med en sag om musik til ulempe, blev der truffet fem personer, der alle blev anholdt.




Det drejer sig om:

    • 1: 20 årig mand fra Herning.
    • 2: 24 årig mand fra Herning.
    • 3: 20 årig mand fra Horsens.
    • 4: 23 årig mand fra Herning.
    • 5: 18 årig mand fra Horsens.




De tre førstnævnte vil i løbet af i eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør, foreløbigt sigtet for ”vold mod nogen i offentlig tjeneste”. De to sidstnævnte er løsladt.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set6157gange.