Brand i sommerhus på Alhøjvej i Korsør
Af. Lasse Antonsen.
Korsør: Ved 2 tiden i nat blev Falck i Korsør alarmeret om brand i et sommerhus på Alhøjvænget. Da brandvæsnet ankom til stedet var hele huset overtændt og dele af taget var styrtet sammen. Branden var så voldsom at der hurtigt måtte kaldes ekstra forstærkning fra Slagelse og de frivillige i Korsør. Det tog brandfolkene knap 6 timer at få bugt med ilden som først var slukket ved 9 tiden, hvor de fleste i kvarteret vågnede op til synet af brandtomten. Heldigvis opholdt der sig ingen personer i huset da branden brød ud, da huset bliver brugt som udlejning til turister om sommeren. Hvordan branden er opstået vides endnu ikke, men politiets teknikkere vil formentlig undersøge brandtomten i løbet af de kommende dage.
Denne artikel er set11679gange.