TV: Brand i bil ved forladt fodboldklub
Brand i bil ved forladt fodboldklub
Korsør: Ved 19.30 tiden fredag aften blev brandvæsnet alarmeret, da en stor nyere bil stod i flammer ved den forladte fodboldklub på Ørnumvej i Korsør.
Da brandvæsnet ankom til stedet var bilen fuldstændig overtændt, og den udbrændte derfor totalt i branden.
LÆS OGSÅ: Endnu en mulig påsat brand ved forladt klubhus i Korsør
Hvordan ilden er opstået vides endnu ikke, men bygningerne tilhørende tidligere fodboldklubber, har gennem den seneste tid været hærget af en stribe påsatte brande.
Den seneste brand på stedet, var en bil som var blevet parkeret ved de tidligere omklædningsfaciliteter og stukket i brand, men heldigvis bredte ilden sig ikke til bygningen.
/112news/