Ægtepar blev udsat for hjemmerøveri i Præstø
Ægtepar blev udsat for hjemmerøveri i Præstø
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog i dag klokken 5.07 en anmeldelse om, at et ældre ægtepar havde været udsat for et røveri på deres bopæl på Svend Gøngesvej i Præstø.
Formentlig midt på natten kom to gerningsmænd til parrets hus, hvor de brød et vindue op og trængte ind. Her truede de ægteparret med en pistollignende genstand.
Udbyttet ved røveriet er endnu ikke klarlagt. Politiet har fortsat gang i undersøgelser på stedet, hvorfor der endnu ikke kan oplyses nærmere detaljer.
Der er sparsomme signalementer af gerningsmændene.
to yngre mænd.
iført mørkt tøj med maskerede ansigter.
Begge talte dansk med accent.
Politiet efterlyser vidner, der natten til i dag har været i området, og som har bemærket mistænkelige køretøjer eller personer.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set13016gange.