Sejler stødte på grund ud for Korsør Lystbådehavn

Sejler stødte på grund ud for Korsør Lystbådehavn

Korsør: En sejler kom mandag eftermiddag i knibe, da deres sejlbåd pludselig stødte på grund i den kraftige vind lige ud for Lystbådehavnen i Korsør.

Vanddybden er meget lav ud for Lystbådehavnen, hvor Badstue revet går langt ud fra kysten, ligesom der er mange sten på bunden.

Her stødte sejlbåden pludselig på en masse sten og satte sig fast med kølen mellem nogle sten, hvorved de ikke kunne komme fri ved egen hjælp og beredskabet blev derfor alarmeret.

Inden Falck i Korsør nåede frem med deres båd, havde nogle lokale allerede sejlet ud for at komme dem til undsætning.

Med et torv om masten på sejlbåden, fik de vippet den langt nok ned på siden, så kølen kom fri af bunden og de mange sten, hvorefter de selv kunne sejle ind i Fiskerihavenen i Korsør.

Ifølge den mand og kvinde der var ombord på sejlbåden, er de ved godt mod ovenpå den ufrivillige oplevelse i de høje bølger, men de virkede dog begge lettere rystet ovenpå oplevelsen.

Til alt held skete der umiddelbart heller ikke skade på sejlbåden.

/112news/

Denne artikel er set22gange.