To sigtet efter uroligheder på Motalavej i Korsør

To sigtet efter uroligheder på Motalavej i Korsør

Korsør: personer er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter der mandag igen var uroligheder på Motalavej i Korsør.

Politiet blev tilkaldt omkring kl. 16.30 da der skulle være uro og ballade på Motalavej i Korsør, og der blev derfor hurtigt sendt flere patruljer til stedet.

Kort efter politiets ankomst, faldt der ro på situationen, som derfor ikke nåede at udvikle sig yderligere.

– Da vi kommer frem, er der rigtig dårlig stemning, men alene ved vores tilstedeværelse falder der ret hurtigt ro på. Det fortæller Joy Haensel, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2-ØST.

LÆS OGSÅ: Uroligheder på Motalavej i Korsør blusset op igen

Det vides ikke præcist hvad der er foregået, men ifølge kilder til 112news, skulle det have været et sammenstød mellem to rivaliserende grupperinger.

To personer blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med episoden, og kan nu se frem til et bødeforlæg fra politiet.

Politiet valgte at blive med nogle patruljer aftenen og natten igennem, for at være synlige i området, for at forhindre nye sammenstød.

Også lørdag var politiet massivt tilstede i området omkring Motalavej, da to rivaliserende grupperinger gik til angreb mod hinanden.

Meget tyder på at det er en gammel konflikt som er blusset op igen, der tilbage i december var årsagen til at politiet oprettede visitationszone i området.

/112news/