Efterforskning førte til større narkofund i Korsør
Efterforskning førte til større narkofund i Korsør
Korsør: Det var politiets efterforskning, der onsdag førte betjentene til en lejlighed i Korsør, hvor de gjorde et større narkofund.
Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i onsdagens døgnrapport.
Politiets efterforskning viste, at der jævnligt blev gennemført narkohandler fra en adresse i Korsør.
Derfor valgte betjentene at slå til mod adressen onsdag eftermiddag klokken 13, som blev ransaget for narko.
I lejligheden fandt betjentene en større mængde amfetamin, samt kontanter, der bekræftede mistanken om, at der blev solgt narko fra adressen.
I lejligheden opholdt der sig en 50-årig mand og en 49-årig kvinde, som begge blev anholdt og sigtet for narkohandel.
De forventes begge fremstillet i grundlovsforhør i løbet af eftermiddagen.
/112news/
Denne artikel er set365gange.