Påsat brand i forladt møbelbutik i Korsør

Påsat brand i forladt møbelbutik i Korsør

Korsør: Onsdag eftermiddag måtte politi og brandvæsen rykke ud til en brand i en forladt møbelbutik i det centrale Korsør.

En borger havde set sort røg komme ud fra den 3 etager høje bygningen, som tidligere husede Møbelkæden i Algade i Korsør.

Borgeren kontaktede derfor kl. 15.23 alarmcentralen, som hurtigt sendt flere brandkøretøjer og politi til stedet, hvor røgen væltede ud af bygningen da de nåede frem.

Der blev hurtigt indsat flere røgdykkerhold i bygningen, som skulle lokalisere branden og få udluftet bygningen for røg.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Røgen stod ud af vinduerne på bygningen da brandvæsnet nåede frem, men branden blev hurtigt slukket. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Efter lidt tid blev branden lokaliseret inde i bygningen, som hurtigt blev slukket inden den udviklede sig yderligere.

Der var angiveligt tale om en bænk eller lignende, som formentlig var blevet sat i brand inde i bygningen, som har stået forladt i flere år.

Stedet er derfor blevet et tilholdssted for flere af byens unge, som bruger bygningen til at hænge ud og feste, det oplyser kilder til 112news.dk

Har du set noget mistænkeligt i området omkring den forladte møbelbutik i Algade i Korsør onsdag eftermiddag. Så kontakt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på tlf. 114.

/112news/

Denne artikel er set411gange.