Gæster fanget i skov: Stort træ væltede i Korsør Lystsskov

Gæster fanget i skov: Stort træ væltede i Korsør Lystsskov

Godt 30 gæster hos Comwell Klarskovgård blev lørdag aften spærret inde i Korsør Lystsskov, da et stort træ væltede i stormen.

Stormen Malik havde lørdag aften godt fat i det sjællandske, hvilket fik et stort træ til at vælte i Korsør Lystsskov og spærre vejen ind og ud af skoven.

Ifølge kilder på stedet, så væltede træet ned foran tre biler der var på vej ind i skoven, men som undgik at blive ramt.

LÆS OGSÅ: Stormen Malik lukkede Storebæltsbroen for alt trafik

De måtte derfor vende om og køre ud af skoven igen, hvor man ifølge kilden kunne høre flere store træer vælte længere inde i skoven.

Træet havde lagt sig på tværs af vejen, på et stykke som er den eneste til og fra kørsel til Klarskovgård som ligger i bunden af skoven.

Artiklen fortsætter efter billedet…

De godt 30 gæster var til et arrangement hos Comwell Klarskovgård der ligger i bunden af skoven. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Derved var de godt 30 gæster hos Comwell Klarskovgård indespærret med deres biler i skoven og måtte derfor vente på træet blev fjernet.

Slagelse Kommune var hurtigt fremme i skoven, da de i forvejen var i Korsør for at sikre mod søndagens ventende stormflod.

I løbet af en times tid, fik de skåret træet i stykker, så det med en kran kunne løftes ind til siden, hvorefter de hurtigt forlod skoven igen.

Søndag formiddag kunne det så konstateres at flere træer var væltet i løbet af natten, hvor blandt andet et større træ spærrede den ene vej ind i skoven.

Søndag formiddag lå dette træ på tværs af vejen ind i skoven efter nattens storm. Privat foto. Knud Børge Antonsen.

Heldigvis er ingen kommet noget til i forbindelse med de væltede træer.

/112news/

Denne artikel er set440gange.