Kalundborg druknede i regn: DMI melder om tredobbelt skybrud

Kalundborg druknede i regn: DMI melder om tredobbelt skybrud

Sådan så vejene ud i Kalundborg mandag eftermiddag, da et voldsomt skybrud satte gaderne under vand. Fotograf. Kenneth Grymen – 112news.dk

Kalundborg: Det blev noget af en våd mandag i Kalundborg, da et voldsomt skybrud oversvømmede vejene flere steder i byen.

Det var en stor front med torden og skybrud, som mandag efter bevægede sig ind over det Vestsjællandske, med skybrud, hagl og torden.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Timelapse af kraftigt tordenvejr over Storebælt

I Kalundborg faldt der så store mængder vand på kort tid, at kloakkerne ikke kunne følge med, hvorved flere veje blev oversvømmet.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut blev der målt hele 42 millimeter regn på en halv time. Det er tæt på et tredobbelt skybrud. Det skriver TV2-ØST.

Artiklen fortsætter efter videoen…

Sådan så det ud da fronten bevægede sig ind over Vestsjælland, set med drone fra Korsør. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Også i Slagelse viste vejret tænder, her viser en video på nettet, at der faldt hagl på størrelse med golfbolde.

Tirsdag fortsætter det våde vejr, hvor DMI har udsendt varsel om skybrud og torden flere steder i landet.

Tirsdag eftermiddag bevægede en stor front med kraftig torden ind over den østlige del af Sjælland, med rigtig mange lyn.

Det våde vejr fortsætter

Det ser dog umiddelbare ikke ud til at det ustabile og våde sommervejr stopper lige med det samme, da der endnu er udsigt til byer de kommende dage.

Trods det våde vejr, så viser temperaturen dog stadig sommerlige 19 og 23 grader tirsdag eftermiddag.

/112news/

Denne artikel er set608gange.