Voldsom brand i etageejendom: Mand reddede sig ud via nedløbsrør

Voldsom brand i etageejendom: Mand reddede sig ud via nedløbsrør

Der skete store skader på bygningen som følge af den voldsomme brand, der hurtigt spredte sig til taget. Fotograf. Nicklas Andersson – 112news.dk

En mand måtte mandag redde sig selv ud via et nedløbsrør under en voldsom brand i en etageejendom i Jyderup.

Meldingen indløb kl. 14.25 om, at der var udbrudt brand i en lejlighed i ejendommen på Skovbrynet i Jyderup.

Da brandvæsnet ankom til stedet brændte det voldsomt i lejligheden, og branden bredte sig derfor hurtigt til taget på ejendommen.

Der blev derfor hurtigt rekvireret assistance med flere køretøjer og en stigevogn fra Holbæk til slukning af branden.

Branden bredte sig hurtigt til taget og der måtte derfor tilkaldes en stigevogn fra Holbæk for at få bugt med flammerne. Foto. Nicklas Andersson – 112news.dk

Ifølge kilder på stedet, så fik en mand fra lejligheden hvor det brændte, reddet sig selv ud i sidste øjeblik via et nedløbsrør.

Til al held er ingen umiddelbart kommet noget alvorligt til i forbindelse med branden, men ejendommen har fået store skader efter branden.

På grund af de omfattende skader på ejendommen, har flere at beboerne måtte genhuses, da flere af de øvrige lejligheder er sod, vand og røgskadet som følge af branden.

Hvordan branden er opstået vides ikke, men det vil en nærmere brandundersøgelse formentlig vise.

/112news/

Denne artikel er set607gange.