TV: Stor politiaktion lammer dele af Danmark

Stor politiaktion lammer dele af Danmark

Politiet igangsatte fredag eftermiddag en stor politiaktion, hvor broer, færge- og togafgange blev lukket ned. Grunden var en såkaldt “Man Hunt”.

Voldsomt så det ud fredag eftermiddag, da politiet pludselig lukkede både Storebæltsbroen og Øresundsbroen for trafik, ligesom alle færgeafgange og togafgange til og fra Sjælland blev stoppet.




Grunden var en såkaldt “Man Hunt”, hvor politiet jagtede en sort Volvo V90, med formentlig tre personer i, som politiet mente kunne sættes i forbindelse med alvorlig kriminalitet.

Ved de lukkede broer og færger var politiet massivt tilstede med kampklædte betjente, som kontrollerede alle køretøjer ved nogle check points.

Politiet var dagen igennem meget sparsomme med oplysninger i sagen, og kunne derfor ikke oplyse hvad det handlede om, men at der ikke var nogen grund til frygt.




Sort Volvo fundet

Fredag aften kunne politiet oplyse, at de nu havde fundet den sorte Volvo, som de mente var den rigtige. De kunne dog ikke oplyse om de havde anholdt personer i den sammenhæng.

Sidst på aftenen kom det fra at politiet var massivt tilstede ved en stor politiaktion i den lille landsby Espe på Fyn. Men de ville dog ikke oplyse om det havde med dagens aktion at gøre.

Politiet har arbejdet i den lille landsby hele natten og formiddagen igennem, hvor vidner oplyser til TV2 Nyhederne, at aktions-styrken havde stormet en landejendom, ligesom der var hørt brag fra stedet.

SLS-Vagt-Banner

Aktion skyldtes PET sikkerheds-opgave

Lørdag middag kunne Københavns Politi på et pressemøde oplyse, at gårsdagens aktion har forbindelse til en hemmeligholdt sikkerheds-opgave, hvor PET beskytter nogle personer som er truet på livet.

I forbindelse med denne sikkerheds-opgave, var den sorte Volvo med kriminelle personer blevet observeret meget tæt på disse personer.




Grundet bilen og personernes adfærd, frygtede politiet og PET derfor at der var et muligt angreb igang, og de forsøgte derfor at bringe køretøjet til standsning. Men køretøjet stak i stedet af fra politiet, på en sådan måde at politiet valgte at trække sig.

Derfor valgte man at efterlyse den sorte Volvo og lukke af for alt trafik til og fra Sjælland for at få fat i køretøjet og personerne deri.

Formentlig tale om to sager

Det kunne på lørdagens pressemøde også oplyses at, den efterforskning af sagen som har stået på siden igår, har vist at den sorte Volvo ikke har forbindelse til den sikkerheds-opgave som PET stod for.

Det menes derfor at personerne i den sorte Volvo blot har haft gang i andre kriminelle handlinger, men har befundet sig det helt forkerte sted.




Dog skal den fortsatte efterforskning kaste lys over hvilken rolle Volvo´en og personerne i den spiller, mens der ikke kan oplyses yderligere om sikkerheds-opgaven.

Dog fastslås det at der ikke er grund til frygt i befolkningen, da truslen drejer sig om specifikke enkeltpersoner, som ifølge troværdige efterretninger er truet på livet.

/112news/

Photocare Slagelse

Denne artikel er set3349gange.