12 morgenfriske personer fik et lift af politiet til Fogedretten: Politiets opråb få selv støvlerne på og kom af sted, inden vi står i døren

12 morgenfriske personer fik et lift af politiet til Fogedretten: Politiets opråb få selv støvlerne på og kom af sted, inden vi står i døren

Arkiv foto.

Aarhus V: Østjyllands Politi har i denne uge lavet en aktion mod en større gruppe personer fra Aarhus Vest, der alle er udeblevet fra Fogedretten.




Onsdag var betjente fra Østjyllands Politi rundt i Aarhus V for at hente 26 personer, der ikke var mødt op. Politiet kom i kontakt med 12 af de eftersøgte, og de blev alle anholdt og fulgt direkte til Fogedretten, der har bedt dem møde.

– Når man bliver indkaldt af retten, har man pligt til at møde op. Så det kan man ligeså godt gøre, før vi banker på. Før eller siden vil man blive hentet, så det kan slet ikke betale sig. Få selv støvlerne på og kom af sted, inden vi står i døren med en anholdelse, siger Jens Espensen.




Efter aktionen har tre personer selv henvendt sig til Fogedretten, da de opdagede, at politiet havde været på besøg.

Forud for aktionen er de alle blevet indkaldt til at møde op i Fogedretten via deres e-boks, ligesom de har modtaget en rykker fra Østjyllands Politi, der varsler, at de bliver hentet, hvis ikke de selv møder op.




Politikommissær i Østjyllands Politi Jens Espensen opfordrer til, at borgere, der er indkaldt til Fogedretten dukker op af sig selv, før politiet banker på.

Han opfordrer derfor også de personer, det ikke lykkedes for Østjyllands Politi at komme i kontakt med, til at få fart på:




– Vi kommer inden længe til at lave en lignende aktion ude i området for at hente de sidste, så de kan lige så godt se at komme af sted på egen hånd, siger Jens Espensen.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set4005gange.