17-årige pige stak af fra et opholdssted: 2 mænd er nu varetægtsfængslet for at hjælpe pigen
17-årige pige stak af fra et opholdssted: 2 mænd er nu varetægtsfængslet for at hjælpe pigen
En 17-årig pige, som af Slagelse Kommune er tvangsanbragt på et opholdssted her i politikredsen, forlod tirsdag den 11. juli ved middagstid sit opholdssted.
Hun var kommet i kontakt med sin bror og sin far, der formodes at have presset hende til at forlade opholdsstedet, så hun kunne blive genforenet med dem.
Dermed gjorde de sig skyldige i at ville omgå Slagelse Kommunes myndighed, der havde fjernet pigen fra hjemmet for at undgå kontakt med familien.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi frygtede, at de to mænd ville føre pigen ud af landet med det samme, men hurtigt efterforskningsarbejde førte til, at både de to mænd og den 17-årige pige blev fundet på en campingplads i nærheden af Nykøbing Falster allerede onsdag eftermiddag.
Pigen blev returneret til sit opholdssted, mens de to mænd blev anholdt og torsdag klokken 13.00 fremstillet ved retten i Næstved for at have forsøgt at omgå afgørelsen om anbringelse af pigen uden for hjemmet.
De to mænd blev varetægtsfængslet frem til 9. august 2017.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set4677gange.