Statsadvokaten rejser nu tiltal mod den 26-årig politimorder: Skød en politimand foran politigården
Statsadvokaten rejser nu tiltal mod den 26-årig politimorder: Skød en politimand foran politigården
Statsadvokaten i København har nu rejst tiltale mod en 26-årig mand for drabet på en politiassistent ved Københavns Vestegns Politi i december 2016.
Albertslund: Klokken 8.16, tirsdag den 6. december 2016, blev en politiassistent ved Københavns Vestegns Politi på klos hold skudt i hovedet med en pistol ved Politigården i Albertslund.
Den følgende dag døde politiassistenten som følge af skuddet.
Statsadvokaten i København har nu rejst tiltale mod en 26-årig mand for drabet.
Den 26-årige er tiltalt for manddrab efter straffelovens § 237 og for overtrædelse af straffelovens §119, stk. 1, som drejer sig om overfald på en medarbejder i et offentligt erhverv eller i offentlig tjeneste.
Den tiltalte er også tiltalt for at have stjålet og efterfølgende været i ulovlig besiddelse af den pistol, som blev anvendt ved drabet.
Pistolen blev stjålet fra Rødovre Skytteforening i Brøndby om aftenen mandag den 5. december 2016, det vil sige mindre end 12 timer før drabet på politiassistenten.
Den 26-årige blev anholdt kort tid efter drabet og har siden siddet varetægtsfængslet.
Statsadvokaten i København møder for anklagemyndigheden i nævningesagen, som er berammet til at finde sted over syv dage i september 2017.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set3481gange.