93-årig kvinde død af sine kvæstelser efter hjemmerøveri
93-årig kvinde død af sine kvæstelser efter hjemmerøveri
Horsens: En 93-årig kvinde fra Horsens er afgået ved døden, som følge af de kvæstelser kvinden pådrog sig under et hjemmerøveri i hendes hjem.
Hjemmerøveriet blev begået tilbage i maj måned i år, og kvinden pådrog sig store kvæstelser under røveriet, som altså nu har kostet kvinden livet.
Det var en hjemmehjælper som fandt den ældre kvinde i hendes hjem den 19 maj i år, og fik slået alarm til 112 som hurtigt sendte en ambulance og politi til adressen.
Den 93-årige kvinde havde pådraget sig alvorlig skader i hovedet, og politiet kunne derfor ikke umiddelbart afhøre kvinden.
Den 20 juni dødede kvinden af sine kvæstelser, og politiet står nu på barbund i sagen om hjemmerøveriet.
– Hun er død som følge af de skader, hun fik ved røveriet, kombineret med hendes høje alder, siger Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi til BT.
I forbindelse med et røveri i et privat hjem den 19. maj 2017 i Horsens blev der stjålet en række genstande. For at finde frem til den eller de gerningsmænd, der står bag røveriet, offentliggør Sydøstjyllands Politi nu billeder af nogle af de stjålne genstande:
– Vi håber, at offentliggørelsen af billederne vil få vidner til at henvende sig. Det kan være vidner, som har set nogle af de stjålne genstande efter røveriet, måske er blevet tilbudt at købe dem eller på anden måde ved noget om røveriet,’ siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.
Det er først nu politiet melder ud til offentligheden om sagen, og de hører derfor gerne fra personer som ligger inde med viden om det voldsomme hjemmerøveri. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.
/112news/
Denne artikel er set4236gange.