71-årig mand er nu varetægtsfængslet frem til den 14 juli for drab på sin kone
71-årig mand er nu varetægtsfængslet frem til den 14 juli for drab på sin kone

Arkiv foto. Lasse Antonsen.
Esbjerg: Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede onsdag den 14. juni en 71-årig mand in absentia i et lukket grundlovsforhør ved Byretten i Esbjerg.
Den 71-årige er sigtet for med kniv at have dræbt sin 73-årige kone på Dalen i Esbjerg.
Ifølge sigtelsen er der tale om manddrab efter straffelovens paragraf 237, begået i tidsrummet mellem mandag den 12. juni klokken 19.00 og tirsdag den 13. juni klokken 09.30.
Sigtelsen indeholder ikke yderligere oplysninger.
Den sigtede blev varetægtsfængslet i fire uger, frem til den 14. juli.
De to blev fundet tirsdag formiddag, da en af kvindens bekendte ikke kunne få kontakt til hende.
Den 71-årige kunne ikke være til stede ved grundlovsforhøret, da han fortsat er indlagt på sygehuset med kvæstelser.
Men den sigtedes advokat oplyste ved grundlovsforhøret, at den 71-årige nægter sig skyldig.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere informationer i sagen i øjeblikket.
/Pressemeddelelse/
Denne artikel er set3793gange.