35-årig får to års fængsel for salg af narko

Arkiv foto.

Arkiv foto.

Der var hurtig afregning for 35-årig mand fra Dianalund, der onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved, efter at politiet tirsdag fandt store mængder stoffer på mandens bopæl.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den 35-årige var sigtet for salg af euforiserende stoffer, og retten fandt den 35-årige skyldig i overensstemmelse med anklagen og dommen lød derfor på to års ubetinget fængsel, og den 35-årige blev fængslet efter dommen, men han udbad sig dog betænkningstid.




Den 35-årige blev anholdt tirsdag klokken 17.25, efter at politiet på baggrund af et tip foretog en ransagning på hans bopæl.

På adressen fandt betjentene 400 gram amfetamin, 110 gram hash og to gram kokain, og den 35-årige blev sigtet efter straffelovens bestemmelser for salg af euforiserende stoffer, som altså onsdag udløste straffen på to års fængsel.

/112news/




Facebook Notice for EU! You need to login to view and post FB Comments!

Denne artikel er set6750gange.