60-årige mand kørte i grøften og ringede efter assistance: Politiet måtte lede efter manden med helikopter

60-årige mand kørte i grøften og ringede efter assistance: Politiet måtte lede efter manden med helikopter

Lægehelikopter

Arkivfoto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

Midt- og Vestsjællands Politi modtog søndag aften kl. 21.20 en anmeldelse fra en kranvogn, der havde mistet forbindelsen til en person, som havde bedt om assistance.

Den pågældende var angiveligt kørt i grøften på grund af vand på kørebanen i området omkring Lyngvej ved Vesterlyng i Kalundborg Kommune.




Politiet sendte indledningsvis en hundepatrulje til stedet, og da det viste sig helt umuligt at komme frem til den forulykkede bil, blev der efterfølgende rekvireret en redningshelikopter og en redningsbåd til området.

Klokken 00.30 blev den 60-årige mand fundet et stykke fra den forulykkede bil. Han blev i helikopter bragt til Rigshospitalet.




På Rigshospitalet afgik den 60-årige mand sener på natten ved døden.

Politiet oplyser, at der er tale om en 60-årig mand fra Svinninge. Familien er underrettet.




Politiet er fortsat i gang med at klarlægge det nærmere hændelsesforløb og har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til sagen.

/Pressemeddelelse/




Facebook Notice for EU! You need to login to view and post FB Comments!

Denne artikel er set4355gange.