En 35-årig mand kogte over af en chili-shorts og ville have fat i bartenderen

En 35-årig mand kogte over af en chili-shorts og ville have fat i bartenderen

håndjern, politi, kriminalitet, anholdt, arresteret, buschaufføren lagt i håndjern, to kvinder i slagsmål

Arkiv.Fotoanhold

Aarhus: En 44-årig mand blev i nat kl. 2.24 anholdt efter han havde overfaldet en 33-årig dørmand med spark på Bodegaen ved Åboulevarden i Aarhus.




Balladen begyndte, da den 44-årige stod i baren med sine tre venner og bestilte chili-shorts. Da en af vennerne, en 35-årig mand, fik slugt sit shot, blev han så sur over den stærke smag, at han ville gribe fat i bartenderen.

Det fik en jævnaldrende dørmand til at gribe ind og bede den 35-årige om at forlade baren. Da han nægtede, tilkaldte dørmanden sin 33-årige kollega, som kom ilende til for at hjælpe.




Mens den 35-årige dørmand fik gennet den 35-årige fulderik udenfor, gik den 44-årige løs på den anden dørmand.

Han tog fat i dørmanden og skubbede ham udenfor, væltede ham omkuld og sparkede ham flere gange på kroppen og i hovedet. Herefter stak den 44-årige og hans venner af.




Ud fra dørmændenes signalement og videoovervågningen kunne vagtcentralen hurtigt sende et signalement ud til patruljerne, og 10 minutter efter kunne en patrulje anholde de to mænd, der var involveret i balladen på bodegaen.

Den 44-årige blev sigtet for vold, den 35-årige for at skabe uro på en restauration.

/Døgnrapport/




Denne artikel er set4298gange.