22-årig sigtet for salg af stoffer

Arkiv foto.

Arkiv foto.

Korsør: En 22-årig mand blev onsdag formiddag sigtet for salg af stoffer, efter at betjente fra politiets specialpatrulje havde ransaget hans adresse, det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politiet foretog ransagningen på bagrund af et tip om, at der skulle være ulovlige stoffer på ejendommen lidt uden for Korsør.




Under ransagningen fandt politiet tre gram amfetamin, fem joints, 11 klumper hash på i alt 8,7 gram, samt en peberspray.

Den 22-årige blev derfor sigtet for salg af euforiserende stoffer, samt for overtrædelse af våbenloven.

En 26-årig mand, der også var på stedet, havde 0,9 gram amfetamin og 2,1 gram hash på sig og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

/112news/




Denne artikel er set6629gange.