22-årig narkobilist forsøgte at stikke af fra politiet
22-årig narkobilist forsøgte at stikke af fra politiet
Korsør: En 22-årig narkobilist med kokain i bilen, forsøgte natten til søndag at stikke af fra politiet i Korsør, men torpederede et vejskilt.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i weekendens døgnrapport.
En politipatrulje spottede natten til søndag en bil i krydset ved Caspar Brands Plads i Korsør, som kom kørende med høj hastighed gennem krydset.
Politibetjentene besluttede sig for at se nærmere på den travle bilist, men inden de nåede at standse ham, havde han torpederet et vejskilt.
Han forsøgte derfor at stikke af fra stedet til fods, men blev hurtigt løbet op af betjentene.
Der var tale om en 22-årig mand fra Korsør, som blev anholdt og sigtet for narkokørsel.
Det viste sig også at han havde syv poser på sig, med i alt 5,58 gram kokain, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Udover kokain, var den 22-årige også i besiddelse af et større kontant beløb, som ligeledes blev beslaglagt.
/112news/
Denne artikel er set709gange.