21-årig dræbte sin mor og meldte sig selv

Arkiv foto. Lasse Antonsen - LA-Pressefoto.

Arkiv foto. Lasse Antonsen – LA-Pressefoto.

Fyns Politi modtog i dag den 5. november 2015 kl. 1132 en henvendelse fra OUH Psykiatrisk Skadestue, som oplyste at en person havde henvendt sig og oplyst, at han havde dræbt sin mor.

Fyns Politi tog herefter til Langgade i Kerteminde, hvor moderen på 55 år blev fundet dræbt på sin bopæl.

Den 21-årige søn, som har bopæl i Odense, blev efterfølgende anholdt og sigtet for drabet.

Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet foretager i øjeblikket undersøgelser på gerningsstedet sammen med kriminalteknikere og retsmedicinere.

Fyns Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til sagen.

/Pressemeddelelse fra Fyns Politi/



Denne artikel er set3893gange.