19-årig taget med en joint og en klump hash på et offentligt toilet

Arkiv foto.

Arkiv foto.

Slagelse: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi udførte natten til lørdag en indsats i Slagelses natteliv, det skriver de i døgnrapporten.

I den forbindelse undersøgte betjentene et offentligt toilet ved en cafe, hvor toilettet var aflåst, men betjentene kunne høre snak fra flere personer.




Da døren blev åbnet mødte betjentene flere personer, som de valgte at visitere, og ved visitationen fandt betjentene da også en joint, samt to klumper hash på i alt 7,3 gram, i inderlommen på en 19-årig mand.

Manden blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og kan nu se frem til en hilsen fra politiet.

/112news/