En 17-årig mand er nu anholdt for hjemmerøveri mod en 69-årig mand

En 17-årig mand er nu anholdt for hjemmerøveri mod en 69-årig mand

Arkiv foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

København: Mandag den 27. februar 2017 i tidsrummet kl. 07.40 til kl. 08.40 blev en 69-årig dansk mand udsat for groft hjemmerøveri og drabsforsøg på sin bopæl på Østerbrogade i København.




Københavns Politi, Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, har siden intensivt efterforsket sagen, og har i går sidst på eftermiddagen anholdt en 17-årig mand af anden etnisk oprindelse end dansk, der sigtes for forholdet.

-Den 17-årige mistænkte og nu sigtede blev anholdt den 4. maj 2017 på en adresse i Sverige, og vi havde selv to efterforskere i Sverige for at assistere svensk politi med anholdelsen og de senere ransagninger. Den anholdte blev dagen efter fremstillet for en ret i Sverige med henblik på udlevering til strafforfølgning i Danmark, og i går sidst på eftermiddagen var vi i Sverige for at hente ham. Vi er glade for gennembruddet i sagen, og vi fortsætter nu efterforskningen, da der fortsat er en medgerningsmand på fri fod – og derfor er vi også fortsat nødt til at holde kortene lidt tæt til kroppen, siger efterforskningsleder Hans Erik Raben.




Den 17-årige sigtes for særligt farligt røveri og drabsforsøg, og vil senere i dag blive fremstillet i Grundlovsforhør i København.

Af hensyn til den videre efterforskning, herunder at der fortsat er en medgerningsmand på fri fod, vil Grundlovsforhøret blive begæret afholdt for lukkede døre.




Københavns Politi har derfor for nuværende ikke yderligere kommentarer til sagen.

/pressemeddelelse/




 

Denne artikel er set3989gange.