16-årig sigtet for indbrud i kolonihavehuse i Korsør

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Arkiv foto. Christian Seb Schmock.

Korsør: Politiet blev onsdag klokken 17.28 kaldt til kolonihaverne “Fægangen” i Korsør, hvor to mænd havde tilbageholdt en dreng, der havde lusket omkring i området omkring haverne.

LÆS OGSÅ: Korsør ramt af bølge af indbrud

Det viste sig at være en 16-årig dreng fra Korsør, og da betjentene ankom til stedet, blev han anholdt. Anholdelsen skyldtes, at der i den forløbne weekend var indbrud i en række kolonihavehuse, hvor der blandt andet blev smadret ruder, og i et af husene blev der lavet mad.

LÆS OGSÅ: Røveri mod Rema 1000 på Tårnborgvej i Korsør

Den 16-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, mens en repræsentant for de sociale myndigheder var til stede, og under afhøringen indrømmede den 16-årige, at han havde været med til en fest i weekenden i et af havehusene. Han blev løsladt igen efter endt afhøring klokken 21.05.

Denne artikel er set4252gange.