TV: 14 personer kørt på sygehuset med maveforgiftning

14 personer kørt på sygehuset med maveforgiftning

Korsør: Omkring klokken 00.40 natten til tirsdag modtog alarmcentralen via 112 en melding fra et skib i Korsør Havn, hvor 14 besætningsmedlemmer havde fået maveforgiftning.

SLS-Vagt-Banner

De 14 besætningsmedlemmer var pludselig blevet syge med alvorlig opkast og diare, og der blev derfor hurtigt sendt politi og 7 ambulancer til stedet, hvor første melding var 9 personer.

Ved ankomsten på havnen var der dog nogle flere syge mennesker samlet, og der blev derfor tilkaldt to mandskabsvogne fra politiet til transporten af de mange syge, som blev kørt til forskellige sygehuse på Sjælland.




Da alle de syge var blevet kørt væk fra stedet, blev brandvæsnet tilkaldt for at rydde op, ligesom opkast mm blev skyllet væk, så andre ikke skulle blive smittet.

Formentlig madforgiftning

Ifølge politiets indsatleder på stedet, så tydede symptomerne på at de havde fået maveforgiftning, formentlig på grund af aftensmaden.

Ifølge TV-Øst er fødevarestyrelsen nu blevet indsat i sagen, for at fastslå hvilke madvare som besætningen skulle være blevet syge af, så eventuelle råvare kan tilbagekaldes fra butikkerne.




Skibet er dog hjemmehørende i Tyskland, og derved er råvarene ombord, som er blevet brugt til madlavningen, formentlig også købt i Tyskland.

Politiet har i nat sikret flere madvarer fra skibet, som er blevet sikret på køl. Disse madvarer er nu ved at blive undersøgt af fødevarestyrelsen. Det skriver TV-Øst.

/112news/




Denne artikel er set5134gange.