13 meget unge mennesker blev anholdt i deres hjem og skoler: De mistænkes for gaderøverier og vold

13 meget unge mennesker blev anholdt i deres hjem og skoler: De mistænkes for gaderøverier og vold

håndjern, politi, kriminalitet, anholdt, arresteret, buschaufføren lagt i håndjern, to kvinder i slagsmål

Arkiv.Foto

København: Københavns Politi slog onsdag formiddag til mod en stor gruppe meget unge mennesker, der mistænkes for en række gaderøverier og voldelige overfald begået i indre by. De unge mennesker blev hentet i deres hjem eller skoler for at blive afhørt til sagerne.

De mistænkte er i alderen 12-15 år, med en enkelt 18-årig. De 10 af de 13 unge er under 15 år. En 15-årig er fremstillet i dommervagten i går og blev varetægtsfængslet i to uger, mens den 18-årige allerede er varetægtsfængslet i en anden sag.




Røverier mod andre unge
Sagerne handler om røverier og vold begået fra august i år og frem til nu, hvor de i større grupperinger har udsat andre unge for vold og trusler, mens de har frarøvet dem deres værdier. Der er både benyttet knive, pebersprays, samt slag og spark i forbindelse med volden. I et enkelt tilfælde er et offer blevet brændt i ansigtet med en cigaret.

Efterforskningen har ført til afhøring i 13 af sagerne, som anses at være tilstrækkeligt belyst til at der ville være rejst tiltale, hvis de mistænkte var fyldt 15 år.




I samarbejde med kommunerne
Flere af de unge mistænkte har tilstået røverierne, mens andre har valgt ikke at udtale sig til sagerne eller nægtet deres deltagelse.

– Københavns Politi har tidligere registreret en markant nedgang i antallet af røverier efter lignende indsatser mod andre grupperinger af meget unge røvere, hvor indsatsen er blevet fulgt op af kriminalpræventive tiltag og en kommunalt forankret indsats. Det er nu vores håb, at en lignende effekt vil være at spore, siger politikommissær Bjarke Dalsgaard Madsen.




Indsatsen gennemførtes under medvirken af socialrepræsentanter fra de mistænktes tre bopælskommuner.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set3509gange.