TV: Fjerde påsatte brand på under en uge i forladt fodboldklub

Fjerde påsatte brand på under en uge i forladt fodboldklub

Korsør: Søndag formiddag måtte Slagelse Brand og Redning for fjerde gang på under en uge rykke ud til en påsat brand i den gamle fodboldklub på Ørnumvej i Korsør.




De tidligere brande på stedet har været startet i den gamle klubs hovedbygning, men denne gang gik det altså ud over en bygning med bade og omklædningsfaciliteter.

LÆS OGSÅ: TV: Endnu en påsat brand i forladt fodboldklub i Korsør

Det var forbipasserende som søndag formiddag opdagede røg fra taget på bygningen, og brandvæsnet blev derfor alarmeret klokken 9.28.




Da brandvæsnet nåede frem til stedet, havde ilden allerede godt fat i tagkonstruktionen, ligesom branden var gået gennem loftet og ned i et rum i bygningen.

Politiet er ikke i tvivl om branden er påsat, og der vil derfor blive foretaget yderligere tekniske undersøgelser på stedet i løbet af de kommende dage.




Fjerde påsatte brand på under en uge

Branden søndag morgen er den fjerde påsatte brand i den forladte fodboldklub på under en uge, hvor der nu tre gange er sat ild til selve klubhuset, samt branden i bygningen med omklædning søndag formiddag.

LÆS OGSÅ: TV: Påsat brand i forladt klubhus i Korsør

Politiet er ikke i tvivl om brandende er påsat, da der ikke længere er aktive el-installationer, eller andet som ville kunne starte en brand.




Det har ved de tidligere brande også været tydeligt de var påsat, da der har været flere samtidige arnesteder, ligesom brandende er startet i nogle skateboardramper i bygningen.

Ifølge kilder til 112news.dk har hovedbygningen gennem længere tid været brugt af unge som skaterpark, hvor de havde indrettet sig med hjemmebyggede skateboardramper.




Du kan se video fra de tidligere brande i den forladte fodboldklub i klippende herunder. Foto. Lasse Antonsen – Fix it media – 112news.dk

/112news/




Denne artikel er set7563gange.