Sigøjner bossen Gemi Levakovic overvejer at flytte til Korsør

Gemi Levakovic da han fredag var på Motalavej i Korsør. Privat foto.

Gemi Levakovic da han fredag var på Motalavej i Korsør. Privat foto.

Af. Lasse Antonsen.

Korsør: Sigøjner bossen Gemi Levakovic overvejer efter eget udsagn at flytte til Motalavej i Korsør, som han i sidste uge besøgte for at kigge på lejlighed. Fredag aften blev han dog anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, efter at politiet var blevet tilkaldt til husspektakler i en lejlighed på Motalavej. I lejligheden blev fundet en skarpladt pistol, hvorefter han blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør lørdag formiddag ved Retten i Næstved, hvor Gemi Levakovic blev varetægtsfængslet i 4 uger.

Læs også: Husspektakler førte til fund af skarpladt pistol i Korsør

Meldingen om at sigøjner bossen vil bosætte sig i byen, har nu vagt røre blandt byens borgere, hvor en person har startet en underskrift indsamling, som her fredag aften har nået knap 200 underskrifter.

Formand for Bolig Korsør Ebbe Jens Ahlgren, udtaler overfor 112news.dk –”Vi ønsker på ingen måde en mand som Gemi Levakovic ind i vores bolig afdelinger. Vi ønsker at skabe trykke rammer for vores 7000 lejere. Vi arbejder lige nu sammen med vores jurister, for at se på hvilke muligheder vi har, da vi som udgangspunkt ikke kan nægte ham en lejlighed. Med vores nul-tolerance som vi indførte sidste år, har vi dog mulighed for at smide lejere ud, hvis der bliver begået alvorlige former for kriminalitet, som man må sige et skarpladt våben må betegnes som. Dog indebære nul-tolerance dog at, der skal falde en dom for alvorlig kriminalitet, før vi kan gøre brug af denne mulighed”.

Læs også: TV: Bolig Korsør indfører nul-tolerance

Nyheden om den mulige nye beboer på Motalavej, fik også fædregruppen på Motalavej op på dupperne.

-”Vi har i fædregruppen afholdt møde angående Gemi Levakovic, og vi syntes det ville være rigtig skidt for vores kvarter, hvis en mand som ham bosætter sig her. Vi frygter at han vil kunne trække flere af de unge ud i kriminalitet, og det ønsker vi ikke. Kvarteret har nu været roligt gennem lang tid, og denne positive udvikling ønsker vi skal fortsætte, men med en mand som Gemi Levakovic, og den episode der har været, efter kun få dage i kvarteret, ser det ikke så godt ud. Vi har derfor snakket om, at starte en underskrift indsamling, i et håb om at forhindre han flytter ind i kvarteret, men det er noget vi skal arbejde videre med, udtaler Hussein Mouajjal formand for fædregruppen på Motalavej, over for 112news.dk”.

Levakovic familien har et meget langt synderegister bag sig, som det også kom frem i TV2 Dokumentaren i 2 dele, om Levakovic og hans familie. Selv mener Levakovic at det er pressen der har skabt hans rygte, men at virkeligheden er en helt anden. Fornylig ville Gemi Levakovic starte som rollemodel for de unge, men dette bliver nok ikke lige med det samme, da han igen er anholdt og sigtet for alvorlig kriminalitet.

Vi har i dag talt med nogle af de unge i kvarteret, og her er meldingen klar. Vi ønsker ikke Levakovic i vores kvarter, siger flere af dem. -”Han skal være velkommen i vores kvarter, så længe han dropper den kriminelle løbebane. Vi har fået mere ro i vores kvarter, og sådan skulle det gerne fortsætte. Vi er som en stor familie på motalavej, og hjælper og støtter hinanden , så vi har ikke brug for mere dårlig omtale , og det skal ikke ødelægges af en mand som ham, han skal bare blive væk , så enkelt er det ! siger Sammy Nielsen fra Motalevej”.



Denne artikel er set5928gange.

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *