TV: Bolig Korsør indfører nul-tolerance, efter urolighederne sidste nytår
Korsør: Bolig Korsør indfører nu nul-tolerance, så man i fremtiden vil kunne sætte familien på gaden, hvis et familie medlem begår hård kriminalitet. Nul-tolerance kommer oven på sidste nytår, hvor unge hærgede kvarteret, med påsatte brande og hvor et brndkøretøj blev beskudt med bomberør. Nu er det så endeligt vedtaget og der er derfor lavet et politisk dokument på det, udtaler Ebbe Jens Ahlgren overfor 112news.dk og fortæller samtidig at grunden til at det kommer frem nu, er et håb om at de unge vil tænke sig om en ekstra gang her til nytår.
Læs også: Voldsomt nytår på Motalavej i Korsør
Bolig Korsør skriver følgende i en udsendt pressemeddelelse:
I et samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne, BoligKorsør samt Slagelse Kommune og Politi, arbejder vi for at skabe et trygt miljø, samt en god social sammenhæng i boligområderne.
Vi afvikler utidssvarende og tomme lejligheder, og ligeledes afvikler vi tidligere tiders valne holdninger overfor beboere, der opfører sig på en måde, der ikke alene er i strid med BoligKorsørs mål og værdier, men også i strid med dansk lovgivning.
Vi udvikler med moderne, tidssvarende boliger, og også med en tidssvarende holdning overfor kriminel og skadelig adfærd: Vi indfører Nultolerance. Dette vil sige, at vi har fokus på tryghedsskabende dialog og aktiviteter i alle vore afdelinger.
ALLE I VORE AFDELINGER SKAL FØLE SIG TRYGGE, ANSATTE SOM BEBOERE, OG DETTE TAGER BOLIGKORSØR ANSVAR FOR.
Vi finder det uacceptabelt, at en enkelt beboer i nogle tilfælde kan få lov til at tyrannisere en hel afdeling. Bliver en beboer dømt for vold, hærværk eller anden grov kriminalitet, kan BoligKorsør med den nu indførte Nultolerence, i yderste konsekvens søge at få beboeren og dennes familie, sat ud af boligen. Naturligvis med en retssikkerhedsmæssig korrekt behandling af både den kriminelle, familien og de øvrige beboere i området.
BoligKorsør vægter hensynet til de øvrige beboere højest. BoligKorsør signalerer med Nultolerance overfor kriminelle, der ikke ønsker at gå i samme retning som os andre, nu ekstra tryghed i afdelingerne for alle beboere som ansatte, således at det fortsat er godt at bo i vores dejlige boligområder. Se interview med Ebbe Jens Ahlgren i videoen oven for.
Denne artikel er set5725gange.
Pingback: Sigøjner bossen Gemi Levakovic overvejer at flytte til Korsør | 112news.dk
Pingback: Større nedrivning og ombygning i Korsør | 112news.dk
Pingback: Fædregrupperne fra Motalavej og Ringparken på brandkursus i Korsør | 112news.dk