TV: Stuehus ødelagt i voldsom gårdbrand ved Dianalund
Stuehus ødelagt i voldsom gårdbrand ved Dianalund
Dianalund: Mandag morgen Kl. 04.53 indløb der melding til Vestsjællands brandvæsen om gårdbrand på Skråbjergvej ved Dianalund.
Da Ruds Vedby kort efter ankom med sprøjte og tankvogn, var der kraftig ildløs i hovedhuset, og store dele af taget var allerede brændt væk.
Branden havde været i gang et godt stykke tid inden den blev opdaget, så selvom brandfolkene hurtigt fik ilden under kontrol, kunne de intet stille op, og huset blev totalt ødelagt ved branden.
Huset skulle renoveres
Indsatsleder fra St. Sorø, Bo Sebens fortalte, at ejeren havde overtaget stedet for kort tid siden, og skulle i gang med at renovere stuehuset. Derfor stod det stadig tomt, og ingen mennesker kom noget til ved branden.
Udover brandfolk fra Ruds Vedby, blev der sendt assistance fra Sorø i form af en tankvogn. Beredskabsstyrelsen Næstved ankom senere på dagen med en redningskran, for at pille det resterende tag ned.
Årsagen til branden kendes ikke, men det skal politiets teknikere undersøge nærmere.
/112news/
Se billeder fra branden i galleriet herunder. Foto: Morten Sundgaard Skadestedsfotograf.dk
Denne artikel er set4676gange.